fbpx

Polering - hvorfor?

Polering - Lak Korrektion hvad er det egentlig??

Lak korrektion foregår enten ved brug af en poleringsmaskine med polermiddel, eller vandslibning i hånden eller på en maskine (som er inkluderet i min Signature Detail). Det har til formål at fjerne et eller flere lag fra klarlakken. Dette forbedrer udseendet og giver klarlakken ny glans og farve. Typiske lakfejl såsom svirvelmærker, hologrammer samt overflade vaskeridser fjernes med 1 eller 2-trins polering uden, at fjerne meget klarlak (typisk 3-8my)

Dybere ridser også kaldet RIDS (random isolated deeper scratches), kalkpletter, vandætsning og andre dybere defekter i lakken er sværere at fjerne, og kan i de fleste tilfælde fjernes ved vandslibning. Ved vandslibning fjerner man mere klarlak end ved polering og derved afrundes og udjævnes de dybere ridser. Kalkpletter, syreskader og andre defekter fjernes og efterlader lakken med en jævn overflade.

Sollys reflekteres bedre i en stort set ridsefri og fejlfri lak og giver glans, spil og farve med en noget nær perfekt finish. Vi anbefaler altid, når vi foretager lak korrektion ved enten polering eller vandslibning at få beskyttet den nye finish med en professionel keramisk coating fra Gyeon.

 
Lak korrektion